SEAMLESS CARING

Din følsomme hud

Der kan være mange grunde til, at du har ekstra følsom og sensitiv hud.

• Er du eller har du været i behandling for cancer med efterfølgende tør og kløende hud med rødme og måske stråleskader

• Har du allergi med kløende og tør hud

• Har du en virus, der giver dig udslet samt smerter på huden og i nervebanerne

At have periodisk eller permanet sensitiv hud kan være en udfordring. En af de faktorer, der kan være med til at afhjælpe problemet, er dit valg af tøj. Heldigvis findes der tøj i 100% naturlige materialer, der kan lindre og beskytte mod irritation. To af de mest fremtrædende kvaliteter er bomuld og silke. Disse naturlige fibre har en række fordele, der gør dem ideelle til dig med sensitiv hud. Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes videnskabelige beviser for, at bomuld og silke har nogen helbredende effekt på cancer eller andre sygdomme. Kvaliteterne anbefales udelukkende som en lindrende faktor, og effekten vil altid være individuel.

Bomuld og silke (genanvendt silke eller mulberry silke) er alle kendt for deres blødhed. Disse naturlige materialer føles behagelige mod huden og reducerer risikoen for irritation og kløe. Sensitiv hud kan være meget reaktiv over for ru eller syntetiske stoffer, men bomuld og silke er naturlige og glatte, hvilket minimerer risikoen for ubehag. Kræftens Bekæmpelse (afsnittet om Rødme og irritation af huden) anbefaler specifikt, at man blandt andet udelukkende bruger cremer og sæber uden parfume samt bærer tøj i bomuld og silke på de dele af kroppen, som er ramt.

En anden vigtig egenskab ved bomuld og silke er deres åndbarhed. Disse fibre tillader luft at cirkulere frit mellem tøjet og huden, hvilket hjælper med at regulere kropstemperaturen og forhindre overdreven sved og fugt. For personer med sensitiv hud, der kan være tilbøjelige til at udvikle udslæt eller eksem ved ophobning af sved, er dette en særlig værdifuld egenskab.

Desuden er både bomuld og silke naturligt hypoallergeniske materialer. De indeholder ikke de samme kemikalier eller syntetiske tilsætningsstoffer, som nogle andre stoffer gør, hvilket reducerer risikoen for allergiske reaktioner. Dette gør dem velegnede til selv den mest følsomme hudtype.

Vi har ikke talt meget om merinould i denne forbindelse. Mange opfatter fejlagtigt merinould som et materialer, der kradser og irriterer.
Vores merinould er særligt blød og fin, og føles for de fleste mennesker skøn at have på - også dem med særligt sensitiv hud. Det, der adskiller merinoulden fra andre typer uld, er dets fine fibre, der er mindre end en tredjedel af diameteren af et menneskehår. Disse fine fibre har mange fordele, herunder at de er superbløde og hypoallergene.

Bomuld, silke og merinould er alle nemme at vedligeholde. De er generelt maskinvaskbare. Hvis man følger vores vaskeinstruktioner nøje, bevarer de deres blødhed og komfort selv efter gentagne vaske. Dette gør dem til et praktisk og holdbart valg for dig med sensitiv hud, der har brug for bekvemt tøj.

En beslutning om at anvende tøj i 100% naturlige materialer til din sensitive hud er en vinder på mange fronter. Deres blødhed, åndbarhed, hypoallergeniske natur, lette vedligeholdelse og miljøvenlige egenskaber gør dem til ideelle valg for dem, der ønsker at holde deres hud glad og sund, mens de stadig nyder komfort og stil.

Anbefalinger fra vores kunder

Trine Medhira, Seamless Basic kunde igennem 6 år.

Jeg elsker mine silketoppe og silkebluser fra Seamless basic. Jeg bruger dem hele døgnet. Jeg har altid haft en sensitiv hud og altid prioriteret rene økologiske hudplejeprodukter. At have tøj på kroppen, som huden kan ånde i, er helt essentielt for mig. Silken virker for mig varmende og beroligende på mit nervesystem. Jeg kan ganske enkelt slet ikke falde til ro og sove uden mine silkebluser.

Jeg blev i efteråret 2022 syg og indlagt på hospitalet, hvor det viste sig, at jeg havde fået en sjælden autoimmun sygdom, som jo er en kraftig inflammation. 3 ugers indlæggelse og store mængder medicin var virkelig hårdt for både min krop, min hud og mit nervesystem. Jeg får nu immundæmpende medicin, som hjælper mig, men som også er hårdt for kroppen, og der startede en lang rejse tilbage til mig selv, da jeg kom hjem.

Jeg føler, at mine silkebluser fra Seamless basic er med til at hjælpe mig. Det er ren omsorg for mig selv at tage dem på. De er smukke og
bløde.  De nudefarvede nuancer er sanselige, og de får mig til at føle mig mere feminin i en periode, hvor mit helbred har været og er meget udfordret.

Kærligst
Trine Medhira